Australien - mandag den 07. januar 2013

Sightseeing i Scarborough

Tilbage

Nogenlunde friske stod vi op ved 8:45 tiden. Vi havde fået et fint værelse på husets første etage. I tilslutning hertil havde vi fået vores eget toilet og bad, så det var sørme fornemt og man følte sig noget privilligeret. Sofie og Julie var klar med morgenmad. De virkede lidt generte. Det var heller ikke nemt, at skulle underholde et par (for dem) fremmede mennesker, så Marie tog lige så stille teten på madsiden, for at de ikke skulle føle sig for forlegne.

Pigerne havde lovet at vise os området omkring huset i dag. Så vi pakkede en rygsæk og kørte en kort tur til et område, hvor vi gik en tur langs vandet. Vejret skiftede mellem næsten skyfrit og letskyet men temperaturen var ikke noget at tage fejl af. Den lå mellem 25 og 30 grader.

Vi fandt en isbar, før vi fortsatte ind til en anden strand – for et kort kig – og videre til et industriområde, hvor Marie fik mulighed for, at prøve kræfter med den store bil med rattet og bilen i den modsatte side. Det gik meget fint, bortset fra, at Marie gerne ville bruge vinduesviskeren, selv om det var godt vejr (hun tog vist knappen for at være til blinklyset). Et par gange var hun på vej over i modsatte side af vejen. Det var vist værst, når der skulle drejes til venstre eller højre. Til gengæld virkede alt meget logisk i rundkørslerne. De havde vist holdt Marie søvnløs i lang tid ☺

Marie fik lov at køre os hjem, hvor der blev serveret toastbrød med (dansk) spegepølse og kylling. Det er et dejligt hus, familien Ubbesen holder til i. Holdt i lyse farver overalt.

I haven bag huset blev der plads til et par timers siesta. Julie og Marie prøvede familiens swimmingpool af, mens jeg kæmpede lidt med myg og fluer, om at få lov til at læse eller sove lidt.

Ved 4-tiden var der afgang igen. Julie skulle til eftermiddagsversionen af sin svømmetræning. Vi begyndte at forstå, at Annette har pænt travlt med at få hverdagen til at fungere her. Køre Julie til træning om morgenen, på arbejde (med en pæn transporttid frem og tilbage), køre Julie til træning igen om aftenen. Hjemme kl. 18:45, hvorefter der skal laves aftensmad og de huslige pligter skal passes. Pyha…

Mens Julie svømmede, gik Marie og jeg en tur i nabolaget. Her var en stor trælastbutik, som vi dalrede lidt rundt i. Det var tydeligt, at der er basis for mere udeliv i Australien. Deres afdeling for grill var megastor. Webergrill fandtes ikke men til gengæld var der hyldevis med artikler for insektbekæmpelse ☺

I et lille butikscenter fandt vi en forretning, der solgte vin, øl og spiritus. Det bliver åbenbart ikke solgt i supermarkeder. Annette fortalte os senere, at disse spiritusforretninger ofte arbejder tæt sammen med supermarkedskæder.

Øludvalget var næsten, som Jens Erik havde fortalt om. Her var ingen mørke ales, som vi nordboere gerne vil have. Nej, øl bliver brugt til at slukke tørsten med, så det skal være lyse, lette pilsnertyper.

Vi finder det altid spændende, at kigge på forretninger og markeder i fremmede lande, så det lokale supermarked blev også endevendt. Priserne var som forventet pænt høje. En pris, som jeg kan forholde mig til, er prisen på chips ☺ Det var vist meget normalt, at prisen her er 20 kr. og derover.

Man bliver træt i benene, af at gå rundt i langsom tempo, så vi krydsede en stor vej og fandt ind til et boligområde, for at se det nærmere an. Det virkede meget fredeligt. Små huse og små haver. Vi blev enige om, at det nok var beregnet for ældre mennesker men det virkede meget tiltalende. Sådan kunne vi godt bo, når vi blev ældre…

Vi gik tilbage til svømmehallen ved børnenes skole. Julie svømmede stadig, så vi havde tid til at kigge lidt på området, hvor der sad kænguruer på en mark. En regnbyge trak ind over området. Annette havde nævnt, at de trængte godt til regn, så det var sikkert kærkomment.

Hjemme i huset ventede Annette med aftensmad. Hun havde haft tid til at skrælle kartofler, lave en spændende salat med røget laks og eksotiske frugter – samt grille både laks og bøffer. Det var bare så lækkert!

Over et glas hvidvin og rødvin fik vi snakket lidt om løst og fast – og vi fik afleveret vores ”post” fra Danmark og lufthavnen. Jens Erik havde sendt pigerne en julepakke fra Danmark med julegodter, lakrids og marcipan. Men pakken var ikke nået frem, så vi havde fået en ny pose med masser af gode sager, som vi skulle tage med til Brisbane. Samtidig havde vi købt parfume og spiritus i lufthavnen i Brisbane, for disse ting er meget dyre i Australien.

Dagen før vi ankom, nåede Jens Eriks julepakke frem, så nu var pigerne begunstiget med dobbelt ration. Det så de slet ikke ud til, at være kede af ☺

Annette nævnte, at pigerne syntes, at det havde været en god dag. Men pigerne havde også betroet Annette, at: ”De siger somme tider nogle mærkelige ting, som vi ikke forstår”. Det viste sig, at vores måde at joke på ikke var helt bekendt for pigerne. Vi gør lidt grin med hinanden og pigerne har åbenbart lidt svær ved at finde ud af, hvornår vi mener det – og hvornår det er for sjov. Det måtte vi se at passe lidt på med ☺

Kl. 21 gik jeg i dørken. Jeg sad næsten og besvimede ved bordet, så det var bedst at tørne ind. Pigerne holdt ud en time længere…